Hoteller
med hjerte og holdning
Konferencer med lidt ekstra
Det er ikke nogen tilfældighed, når Montra Odder Parkhotel to år i træk er blevet kåret som Danmarks bedste konferencehotel. Lige som flere og flere får øjnene op for de konferencefaciliteter og -kvaliteter, som alle Montra-hotellerne kan tilbyde. Der er naturligvis alt det topprofessionelle udstyr, og der er folk, der kan betjene det. Men der er også en anden form for professionalisme. En ægte interesse i, at alt går, som det skal. At alle slapper af i en rar og rolig atmosfære. At man kan arbejde uforstyrret og slippe kreativiteten løs. At maden ikke er sædvanlig standard, men tilberedt af de bedste, ofte helt lokale, råvarer af engagerede kokke. Det er alt det, der gør konferencen til noget ekstra og til en af dem, man husker. Meget længe.
Montra Odder Parkhotel er i 2006 og 2007 blevet kåret som årets konferencecenter ved foreningen af Danske Konferencecenter. Vi er det ideelle valg til kurser, seminarer, salgsudstillinger og dagmøder. Vi har plenumlokaler fra 10 til 250 personer og 79 værelser. Vi er indrettet, så det giver arbejdsro kombineret med inspiration, fleksibilitet og hygge. Vi har det nødvendige AV-udstyr med blandt andet fastmonterede projektorer, visualiser og godt lydanlæg. Pauseforplejningen serveres i vores lyse foyerområder lige foran plenumlokalerne.
Med Montra Hotel Sabro Kro´s centrale placering i Jylland er vi det oplagte valg til kurser og konferencer, til gavn for vores firmakunders effektivitet og konferencedeltageres glæde. Vi tilbyder lokaler med plads op til 300 personer og al den nødvendige teknik. Vi certificeres hvert år af Teknologisk Institut, så vi sikrer vores gode konferencekvalitet. Maden er hjemmelavet af danske råvarer, og personalet står klar til at hjælpe med hver en lille ting.
Vi har lokaler i flere forskellige størrelser til konferencer der plads op til 100 personer, vi har al den moderne teknik, man kan tænke sig, vi har alle de nødvendige faciliteter - og først og fremmest årelang erfaring i at få kurser, konferencer og forretningsmøder til at glide ubesværet med en høj grad af service og professionalisme.
Montra Skaga Hotel er et moderne kursus og konferencecenter. Hotellet råder over en del mødelokaler samt plenumlokale til op til 300 pers. Vi sætter en ære i at Deres kursusforløb fungerer effektivt og smidigt, og dermed gør det til en succes.
Montra Hanstholm Hotel kan byde på lokaler, værelser og faciliteter lige fra det lille møde til den store konference. Der kan reserveres ét og samme lokale op til 300 personer, hvor der ligeledes kan disponeres op til 5 grupperum. Vi foretaget en gennemgribende renovering af vores konferencefaciliteter lige fra lys- og lydforhold, ventilation til anskaffelse af det nyeste inden for AV-udstyr. Og vi har mange års erfaring i at gennemføre både små og store kurser og konferencer altid tilpasset den enkelte kundes ønsker og behov.